Eberhardt Byg ApS er en forholdsvis nystartet virksomhed, som jeg oprettede i 2014. Jeg har dog 10-12 års erfaring som bygningssnedker, så jeg ved godt, hvad jeg laver. Kvalitet og kærlighed til håndværket er i højsædet. For mig er det vigtigt at passe tiden og levere håndværk, som mine kunder bliver glade for. Mit arbejde skal være af så høj kvalitet, at det holder i mange år.
Stor alsidighed
Jeg laver alt fra tilbygninger, køkkener, vinduer, døre, carporte, tage og renoveringer. Jeg kan tage mig af fagentrepriser. Det er meget vigtigt for mig at passe tiden. På større entrepriser er man som håndværker en del af en maskine og hvis bare et tandhjul svigter, skrider tidsplanen. Det ansvar er jeg meget bevidst om, så jeg sørger altid for, at det ikke er min skyld, hvis der opstår en forsinkelse.
Troværdighed
Jeg er alene i virksomheden, så når du laver aftaler med mig, er det også mig, der kommer og laver arbejdet. Det ved jeg er vigtigt for mange af mine kunder, da det giver en høj troværdighed. Jeg giver ikke bare opgaven videre til en lærling.